Sådan indretter du det perfekte soveværelse

På trods af at soveværelset er et rum i hjemmet, hvor vi bruger relativt mange timer, bliver det ofte nedprioriteret, når det gælder indretning. Faktisk kan det dog have stor indflydelse på din nattesøvn, om du føler, at soveværelset er et rart sted at være. Du kan derfor med fordel læse denne artikel, der guider dig til at indrette det perfekte soveværelse.

Dette skal du ikke gøre

Hvis din umiddelbare tanke er at give den gas med skøre farver og finurlige former i soveværelset, bør du straks slippe denne tanke. Når du indretter dit hjem, skal du huske at overveje, hvilke praktiske funktioner de forskellige rum skal kunne udføre. Soveværelset er et sted, hvor tryghed, søvn og afslapning er i fokus, og derfor bør du aldrig male en væg i en skrigende farve, og du kan med fordel også smide fjernsynet ud af rummet.

Overvej, hvordan dit budget ser ud

Hvis du ikke har det helt store budget til at indrette soveværelset for, skal du ikke fortvivle, for det behøver ikke at koste mange tusinde kroner at pifte soveværelset op og købe nye møbler. Hvis du synes, din seng trænger til en ombytning, kan du til en start skifte topmadrassen ud. Dette kan virkelig gøre underværker for din søvn og er en langt billigere løsning end at bytte sengen ud med en spritny. Gå på jagt efter den rette topmadras, som matcher din søvn og dit budget, online.

Hvis du ligeledes trænger til ny opbevaring, kan du med fordel tænke i kreative gør-det-selv løsninger, hvor du for få hundrede kroner kan kreere et nyt opbevaringsmøbel eller tøjstativ. Så kan du også helt selv bestemme, hvordan møblet skal se ud, så det matcher stilen i resten af hjemmet.

Bring naturen ind i soveværelset

Ofte er soveværelset ikke placeret i den side af huset, hvor sollyset stråler ind ad vinduerne dagen lang. Derfor vælger mange også at nedprioritere at have planter og blomster i soveværelset, hvilket er en skam, da dette kan give rummet atmosfære og tryghed, samtidig med at det er godt for indeklimaet med planter og blomster.

Der findes rigtig mange forskellige grønne planter, som kan overleve i soveværelset, og som ikke behøver en masse sollys. Du kan også vælge at indrette soveværelset med naturlige materialer, hvor træ med garanti vil give rummet personlighed, sjæl og charme. Soveværelset er nemlig også et rum, hvor der ikke er det samme behov for at indrette i ”hvidt med hvidt” – det er nemlig helt okay at anvende mørkere og mere douchede farver.

Vælg den rette lyskilde

Det er i hele hjemmet rigtig vigtigt, at man overvejer, hvilke lyskilder der anvendes. Der er meget stor forskel på en glødepære og et lysstofrør. Du skal så vidt muligt altid vælge en glødepære eller en LED-pære, da lyset fra disse minder mest om naturligt sollys – noget, som vi mennesker rigtig godt kan lide. Så bliver det både lettere for dig at falde i søvn om aftenen og stå op om morgenen.

Vælg også et godt natbord

Det gode soveværelse indeholder selvfølgelig også et godt natbord. Natbordet stiller du typisk ved hovedgærdet og bruger det til at have en natlampe eller til at ligge den bog du måske er igang med at læse. Hvis du er typen som gerne vil ligge længe i senge i weekenden, f.eks. med en kop kaffe, kan du også stille denne på natbordet. Er du til morgenmad i sengen, så anbefales det, at du bruger et bakkebord som supplement.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt indhold på denne side er betalt eller sponsoreret.<br/>Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på siden. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Vi gør dig opmærksom på, at indlæg på denne hjemmeside er betalte eller sponsorerede af samarbejdspartnere.

Close