Væggelus er husejernes frygt – undgå at få dem med hjem

seng i et hus

Væggelus er ikke et kryb, som særlig mange danskere ved ret meget om. Det skyldes gudskelov, at væggelus ikke er et problem, som vi kæmper særlig meget med i Danmark. Det skyldes især, at vi generelt opretholder en meget høj hygiejne – både i vores egne hjem og i det offentlige.

Men alle kan få væggelus, og det sker da også med jævne mellemrum, at nogle af os bliver ofre for de små plageånder. Og så er det altså skidt, for væggelus er nogen af de værste skadedyr i hjemmet. Uden sammenligning. De formerer sig og spreder sig med lynets hast, og de er svære at komme af med igen.

Hvor kommer væggelus fra?

Det kan være rigtig svært at sige, hvor man har fået sine væggelus fra. Tit er der en inkuberingstid. Det vil sige, at man ikke opdager, at uheldet er ude, før væggelusene har spredt sig og formeret sig godt i ens hjem.

Rigtig tit får man dog væggelus via andre hjem eller andre steder. Har man været hjemme hos andre med væggelus, siddet i deres møbler eller brugt deres tøj eller sengetøj, så kan man få væggelus eller væggelusenes æg med hjem. En anden meget stor synder er hotel- eller hostelsenge, som har mange brugere månedligt.

Mange får væggelus på rejsen

Væggelus er som sagt ikke særlig udbredt i Danmark. Når en dansker får væggelus med hjem, så har vedkommende i rigtig mange tilfælde taget det med fra et andet land.

Væggelus er dermed noget, som mange af os tager med hjem fra rejser. Særligt rejser til lande, hvor hygiejnen generelt ikke er helt så høj som herhjemme. Mange tror, at man kun kan få væggelus på snuskede hostels – men man kan også være uheldig på dyre luksushoteller.

Reager hurtigt

Hvad kan man så gøre for at undgå væggelus, når man er ude at rejse? Som udgangspunkt kan man ikke gøre så meget, andet end at krydse fingre. Men man kan alligevel gøre meget ved at reagere hurtigt, hvis man har mistanke om væggelus.

Ser man væggelus, oplever man kløe, bid eller udslæt på et hotel, så skal man med det samme orientere ejerne. Man kan også selv tjekke ved at kigge efter kryb, æg og mørke pletter og plamager på undersiden af sengen og sengebenene. Finder man noget, bør man skifte hotel med det samme.

Tag forholdsregler inden udpakning

Bare fordi man har fået væggelus, mens man var ude at rejse, er man ikke nødvendigvis tvunget til at tage dem med hjem til sig selv. Man kan nemlig gøre mange aktive ting for at forhindre væggelusene i at sprede sig og flytte ind.

Blandt andet kan det være en god idé at vaske alle sine ting ved en høj temperatur. Ved man, at der har været væggelus i noget af det, så bør man fryse det ned i mindst 72 timer. Disse to tiltag vil i rigtig mange tilfælde dræbe både krybene og æggene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt indhold på denne side er betalt eller sponsoreret.
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på siden. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Vi gør dig opmærksom på, at indlæg på denne hjemmeside er betalte eller sponsorerede af samarbejdspartnere.

Close