Nogen siger, at når man har et hus, så har man aldrig fri. Specielt ikke, hvis det er et gammelt hus, som man har købt. Der er altid noget, der skal laves. Hvis man har børn, så kan det være svært både at få tid til at ordne ting ved huset og at have kvalitetstid med ens børn.
Men der er ingen, der siger, at man ikke kan kombinere de ting.
Giv dit barn sit eget værktøj
Hvis du står og skal lave noget på huset, så kan dit barn sagtens være med. Der fås nemlig et stort udvalg af legeværktøj, som er lavet i træ. Der fås blandt andet en boremaskine, tang, vaterpas, målebånd, skruetrækkere og skruer, søm og møtrikker samt meget andet. Der fås også et værktøjsbælte, så barnet kan have sit værktøj i. Man kan også få en værktøjskasse, så barnet har et sted at opbevare sit værktøj.
Hvis du har plads, så kan man også få en værkstedsbænk.
Sådan kan dit barn hjælpe til
Hvis du står og skal have hængt et billede op, så kan barnet være med, hvor han eller hun bruger sin egen hammer. Du kan trygt lade dit barn lege med sit legeværktøj. Det har ingen skarpe kanter, og det virker selvfølgelig ikke ligesom rigtigt værktøj. Men det ved barnet jo ikke.
Hvis du står og skal save noget, så kan barnet være med til at save med sin egen sav. Det, at barnet kan være med til at hjælpe til, det kan give barnet en følelse af et sammenhold, og det kan styrke barnets selvværd.
Barnet kan også være med udenfor
Barnet kan også være med til at lave noget, når du er ude i haven. Hvis du går og klippet hæk eller fjerner ukrudt, så kan barnet gå med sin legemotorsav og lege, at han eller hun saver grene og træer over.
Barnet kan også lege, at han eller hun går og ”reparerer” på huset med sin hammer og boremaskine. Du kan eventuelt hjælpe lidt til, når du holder en pause fra ukrudtet.
Kvalitetstid med dit barn
Selvom du skal koncentrere dig om at hænge et billede op eller at fjerne ukrudt, så kan barnet stadigvæk føle, at I laver noget sammen, da barnet kan hjælpe dig med at hamre og save osv.
Det er ofte de små ting, som man laver sammen, at barnet kan huske tilbage på som et godt minde. Selvfølgelig kan barnet også godt huske, at man har været i biografen eller i en forlystelsespark. Ofte er det dog de ting, hvor man har lavet noget sammen, at barnet tænker tilbage på som et godt minde.
At barnet kan være med til at skrue, hamrer og save, det er også godt for barnets motorik, da barnet skal bruge sine hænder med legetøjet. Så det kan både gavne barnets motorik og give dig og dit barn noget kvalitetstid.
Der er en masse fordele ved at lade dit barn hjælpe til med de praktiske ting i huset og i haven.