En æresport er en fin tradition i forbindelse med både bryllup, sølv- og guldbryllup. Det er en måde at vise brudeparret, at man tænker på dem, og at de skal æres på den dag, der er deres. Der er dog mange måder at gøre det op efterhånden.
Fordi mange afholder et mere utraditionelt bryllup end det kirkelige og med efterfølgende suppe, steg og is, giver det også lidt mere frihed til de ellers meget traditionsbunde indslag omkring festdagen. Men alligevel er der en række ting, som er værd at minde sig selv på, når man skal have gang i æresportskreationerne.
Køb færdige skilte til æresporten på dette link.
Sæt tid af
Først og fremmest er det vigtigt, at I får sat tid af. Det gælder både i forhold til at lave selve porten, men også planlægningen af det. Ofte få man kreeret et skilt, som skal sættes på porten med navne og dato, og sådan et skilt skal ofte bestilles i god tid, så dem, der nu skal male det, har god tid til at lave et flot og kreativt skilt.
Derudover handler det også om at tænke sig om, i forhold til hvordan æresporten skal se ud. Til bryllupper er de ofte mere simple end til for eksempel sølv- og gulvbryllupper, men alligevel er det flot og sjovt, hvis porten afspejler parret en smule. Men I omkring parret kender dem bedst, så tal sammen i god tid og arrangerer eventuelt, hvem der sørger for hvad.
Det gælder også i forhold til at få arrangeret selve aftenen, hvor I skal mødes og lave porten. Hvem tager et par øl med, hvem bager en kage? Og hvem sørger for gran til selve porten og så videre.
Tænk på, hvem der skal giftes
Som sagt kender I brudeparret bedst, så det handler om at finde de kreative indspark, som giver mening at sætte på. Hvis brudens yndlingsblomst for eksempel er tulipaner, er det jo en oplagt mulighed at sætte dem på, selvom det måske ikke passer helt til æresporten. Eller hvis brylluppet for eksempel skal stå om efteråret eller vinteren, kan det være, det giver mening at finde nogle flotte blade eller kviste, som passer til årstiden.
Det samme gælder, hvor I stiller den op henne, og hvordan brudeparret i det hele taget har det med sådan nogle gamle traditioner. Er de måske ikke så meget for at have en kæmpe port stående foran deres hoveddør, kan I nøjes med at lave en lille potteplante med et fint skilt i.
Eller hvis de endda bor i lejlighed, bør I tænke endnu mere kreativt. Den skal jo helst sættes op på aftenen før brylluppet skal stå.
Det handler i det hele taget meget om at tænke på brudeparret. Selvom I selv er meget traditionsbunde, er det jo ikke sikkert, at brudeparret er. Måske har de vitterligt ikke lyst til at få en æresport. I så fald må I være kreative og finde en måde at kombinere de to synspunkter.