Står du og overvejer, hvilken tv-pakke du skal vælge? Der er virkelig mange muligheder at vælge mellem ude på markedet, så du er nødt til først og fremmest at tage udgangspunkt i dig selv og dine egne behov, når du skal sikre dig den bedst mulige tv-pakke.
Der er adskillige ting, som du skal sørge for at holde i tankerne, så herunder kommer et par af de vigtigste punkter.
Hvordan skal du modtage signalet?
Nu til dags kan du modtage tv-signalet på mange forskellige måder, så det første du skal finde ud er, hvad dit hjem er indrettet til. Har du antenne? Parabol? Kabel? Bredbånd? Mulighederne er mange, og du skal sikre dig, at du ikke kommer til at forsøge at købe fra en udbyder, der slet ikke benytter sig af det, du har.
- Antenner er ret gammeldags og lader dig som regel kun modtage et fåtal af tv-kanaler – hovedsaligt fra DR.
- Paraboler sættes op på samme måde som antenner, men giver dig til gengæld langt flere valgmuligheder i forhold til tv-kanaler.
- Kabler skal være gravet ned, så de er ikke nødvendigvis en mulighed for dig. Hvis du har mulighed for at få tv-signal via kabler er det dog ekstremt godt, da det ikke påvirkes af for eksempel vind og vejr.
- Endelig kan du få tv-signal via dit bredbånd. Det er selvfølgelig smart at have både internet og tv samlet i én pakke, men du skal være opmærksom på, at det kan sænke internethastigheden i resten af huset, når du benytter dig af tv-kanaler via nettet. Her kan det derfor være nødvendigt at købe hurtige bredbåndspakker.
Gå efter de kanaler, du vil have
Nogle tv-pakker har allerede fastlagte med bestemte tv-kanaler. Andre bygger du helt selv op fra bunden af med tv-kanaler, du selv vælger.
Uanset hvad skal du gå efter den tv-pakke, der giver bedst mening for din husholdning. Det er jo ikke sjovt at betale for kanaler, som du alligevel aldrig bruger, så du bør overveje grundigt, hvilke kanaler, du vil have.
Det kan selvfølgelig være fedt at have fem forskellige slags sportskanaler, men alvorligt talt: Har du brug for det? Får du faktisk brugt dem alle nok til, at det er værd at betale for dem?
Og ja, hvis der er børn i huset kan det virke fristende at skaffe en masse børnekanaler, men her er det dog værd at huske på internettet. Rigtig mange børn bruger i dag mere tid på sider som YouTube og Netflix end på tv-kanaler.
Derfor kan det også være smart at overveje tv-pakker, der inkluderer abonnementer hos for eksempel Netflix eller HBO. Ja, selv tv-udbydere har fået øjnene op for de digitale streamingtjenester.
Hvor kan du starte?
Der er rigtig mange tv-udbydere på markedet, men hvis du vil have et sted at starte din søgning, kan du eventuelt kigge på de mange tv-pakker hos nogle af de største udbydere. Det kan for eksempel være Fullrate, Canal Digital, Telia og YouSee. De dækker som regel hele landet og har et stort udvalg af tv-pakker.